PATIENT INFORMATION

Diabetisk øjensygdom
Brochuren giver en indføring i de to hovedformer for diabetes, Type 1 og 2. Alle med diabetes bør lade deres øjne undersøge en gang årligt, da mulighederne for helbredelse af diabetisk øjensygdom er gode.
 
Grå stær
Redegør for symptomer på grå stær, hvornår man skal lade sig operere og selve det operative indgreb. Endelig forklares begrebet “efterstær”.
 
Grøn stær
Sygdommen kommer snigende. Risikogrupperne skal derfor være under regelmæssigt opsyn af øjenlæge. Brochuren beskriver behandlingsmulighederne.
 
AMD
Brochuren beskriver AMD mht. symptomer og hvorledes, undersøgelsen hos øjenlægen foregår. De to hovedformer af AMD – samt forebyggelse og behandling beskrives.
 
Våd AMD
VÅD AMD kan udvikle sig, så læsesyn og kørekort mistes inden for få uger i modsætning til tør AMD, der udvikler sig langsomt. Symptomerne, samt hvilke muligheder en ny behandling indebærer, beskrives.
 
Glaslegeme og Nethindeløsning
Kirurgiske indgreb er særligt effektfulde mod nethindeløsning, hvorimod Glaslegemesammenfald er en aldringsproces, som man må lære at leve med, og som heldigvis ofte fortager sig.
 
Svagsynshjælp
Indledningsvis anføres, hvilke rettigheder svagsyn giver jf. servicelovens bestemmelser om støtte til synshjælpemidler. Dernæst gennemgås de forskellige optiske og elektroniske hjælpemidler. Oversigt over landets synscentraler.
 
Trafiksyn
Pr. 1. januar 2012 gælder nye synskrav for at opnå eller bevare kørekort til privat- og erhvervskørsel. Reglerne for generhvervelse for ældre over 70 år er anført.
 
Mit barns øjne
Forældre med småbørn: Check jeres barns øjne regelmæssigt fra de er 0-6 år – det er afgørende for, at skelen og nedsat syn opdages rettidigt.
 
Operation eller briller/kontaktlinse
Brochuren beskriver og illustrerer de muligheder for operation, der forekommer, således at læseren er rustet til at drøfte sit synsproblem med den opererende øjenlæge, inden indgreb evt. iværksættes.
 
Blodprop i øjet
Ca. 20.000 danskere er ramt af denne øjensygdom svarende til ca. 1% af befolkningen over 45 år. Brochuren illustrerer, hvilke hovedtyper af blodpropper, der forekommer, årsagen til deres forekomst og virkning.
 
Rødt øje
Et pludseligt opstået blodrødt øje er skræmmende. Det er vigtigt at kende mulige årsager og risikoen for synet til vurdering af, om tilfældet kræver hurtig reaktion eller, om man kan se tiden an en dags tid.
 
Irriteret øje
Irritation omfatter svien, brænden, tørhed, ømhed, kløe og grusfornemmelse, der kan være ledsaget af tåreflod og pus. Det er generende, men som oftest ufarligt.
 
Øjenskader
Øjenskader omfatter slag mod øjet fra flyvende dele eller genstande, som man løber ind i, men også ætsninger fra kemiske væsker o.m.a. Effekten på øjet er illustreret med angivelse af behandlingsmuligheder.
 
Farver og farveblindhed
Hvordan farver opfattes afhænger af belysning, overfladefarve samt vaner. Farveblindhed er en defekt, som ikke kan helbredes. For mange er det ensbetydende med fravalg af visse erhverv.
 
Cancer i Øjenregionen
Omhandler cancer i øjenlågene, ondartede tumorer i øjets ydre, ondartede svulster i øjets indre og ondartede svulster i øjenhulen.
 
Bliv medlem af øjenforeningen Værn om Synet
Om Øjenforeningens virke og omfanget af de store øjensygdomme. Foreningens formål og betydningen af at gøre øjenforskning til en folkesag, som det er værd at bakke op om med et medlemskab.